Velbesøgt generalforsamling og genvalg af formand

Godt 60 medlemmer var mødt op til generalforsamling i Fællesskab Tølløse, hvor der bl.a. skulle vælges formand og tre bestyrelsesmedlemmer.

Jens Algot blev genvalgt som formand. Han hæftede sig i sin beretning fra bestyrelsen ved, at Fællesskab Tølløse var ved at have nået mange af de mål, som var sat ved foreningens fødsel i 2014. Han nævnte her bl.a.  køb og etablering af Kulturhuset No1 og Tølløse Festivalen.

Han sagde:  ”Vi ved at have opfyldt de mål, vi satte os i 2014. Tiden er nu til at sætte os nye mål”.

Lone Algot og Kirsten Andersen blev genvalgt til bestyrelsen. Og så blev Jesper Henriksen valgt som ny mand i bestyrelsen. Jesper fungerer i forvejen som vicevært i No1.

Jenny Abelgren blev genvalgt som suppleant og Jens Hansen blev valgt som ny suppleant.

Niels Laasholdt genopstillede ikke til bestyrelsen, så han sluttede med generalforsamlingen som bestyrelsesmedlem.

Også Ole Hansen havde siddet det meste af den foregående periode, men trådte dog ud efter kommunevalget, hvor han blev valgt ind i Holbæk Kommunalbestyrelse og samtidig fik posten som kulturudvalgsformand for kommunen.

Der var stående applaus til både Ole og Niels fra Generalforsamlingen for deres indsats .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *