Henrik Birch fra Rejseholdet spiller sammen med hemmelige gæster fra Tølløse

Søndag den 6 oktober er Holbæk Teater tilbage i Tølløse og Kulturhuset No1. Denne gang med forestillingen ‘Fortællingen om et gæstebud’.
Med Karen Blixens fortælling i hånden inviteres publikum til et festmåltid. Mens der spises og drikkes, genopleves historien om den flygtede mesterkok Babette, der bringer nyt liv til et lille og lukket samfund. Holbæk Teater byder publikum med til bords og beder dem repræsentere de gæster, Karen Blixen beskriver i sin fortælling.

Skuespiller Henrik Birch er Toastmasteren, som giver ordet til gæsterne, og leder dem igennem festmåltidet. Han er kendt fra flere både film og TV-serier som Forbrydelsen, Rejseholdets og Anna Pihl. Hvem gæsterne omkring bordet er, er foreløbig en hemmelighed. Men det er en række prominente og velkendte personer fra Tølløse og omegn plus Holbæk.

De udfylder rollerne som den hovmodige og den barmhjertige, men også slagsbrødre, sladdertanter og andre personligheder.

Festlighederne omkranses af et mindre publikum, der også får smagsprøver undervejs og hjælper toastmasteren med at skabe gæstebuddets mange stemningsbilleder.

Hvert gæstebud er en uropførelse. For hver gang sidder der et nyt publikum omkring bordet og levendegør Blixens fortælling om Babette.

Billetter købes hos Holbæk Teater. Inkl smagsprøver på 3-retters gæstebud.

Normalpris 385,-, 60+ 335, u. 25 år 255 og personer med årskort 190,-.

Begrænset antal billetter: Kun 50 gæster.

Toastmaster: Henrik Birch // Idé og kunstnerisk leder: Louise Beck, OPE-N // Dramaturg: Miriam Frandsen, KGL Dansk // Instruktør: Egill Palsson 

“ET BORD DÆKKET MED LIVETS STORE SPØRGSMÅL … EN AFTEN MED BÅDE ALVOR OG GRIN, TÅRER OG FORBLØFFELSE … EN MAGISK AFTEN.”
SCENEBLOG.DK

“PÅ FORUNDERLIG VIS FØLER VI OS SOM DEL AF EEN STOR FÆLLES TEATERSAMTALE, HVOR VI ALLE GÅR BERIGEDE HJEM.”
CPH CULTURE