Apriltur er aflyst
Årets første vandreture er planlagt.
Der vil være én tur pr. måned frem til og med maj/juni 2020.
Da det stadig er for mørkt til at gå om mandagen, går vi de næste måneder – januar, februar og marts – den 2. søndag i hver måned. HUSK at holde øje med startsted, som skifter fra tur til tur.
Søndagsturene starter kl. 14.00 og vil have en varighed på 1 time.
Mandagsvandringerne forventes at blive genoptaget i juni/juli 2020.
Har du lyst til at arrangere en tur – med eller uden historiefortælling? Så kontakt turkoordinator Signe via Facebook eller på tlf/SMS: 31 67 24 30.
Tur-gruppen under Fællesskab Tølløse opfordrer alle til at deltage i vandreturene og være med til at gå ad kendte og ukendte stier sammen med en stor flok Tølløseborgere.
Søndag den 12. januar
Soderup Kirke – Skoven – Tadre Mølle – Soderup Kirke
Vi går ad Dumpedalvej og Tølløsevej til frugtplantagen. Lige efter frugtplantagen går vi ad stien ind i skoven. Vi går gennem skoven til Tadre Mølle, hvor der vil være mulighed for at se sig lidt omkring eller nyde den medbragte kaffe. Vi går ad Tadrevej tilbage til Soderup Kirke.
Turens længde: ca. 1 time
Startsted: Soderup kirke. Det grønne areal mellem Soderup Kirkegård og Menighedshuset/Præstegården
Turleder: Signe
Info:
Der er opsamling og fælleskørsel fra No. 1 kl. 13.45
Tag eventuelt en refleks vest på, da vi går ad små snoede veje med – til tider – dårligt udsyn for bilister.
Medbring evt. kaffe, der kan nydes på Tadre Mølle.
Søndag den 9. februar
Nuværende og tidligere skoler i Kvarmløse og Tølløse by
Fra No. 1 går vi mod Teglværksvej og videre hen til Pilevej, Ungdomsgården, TPOE
og frem til Baptistkirken. Derfra går vi ad Lindevej til Jernbanevej og videre til stien bag Mosten til Most Torvet. Herfra skal vi hen mod den Den gamle Tølløse Centralskole, og til sidst går vi gennem veje og vænger tilbage til No. 1
Turens længde: ca. 1 time
Startsted: No. 1
Turleder: Terkel
Søndag den 8. marts
***AFLYST***
Turen er aflyst pga coronavirus.
Mandag den 13. april
* OBS bemærk at det er mandag/2. påskedag *
Historiefortælling i Gl. Tølløse by
Vi mødes på Parkeringspladsen ved Gl. Tølløse Kirke. Herfra går vi rundt i Gl. Tølløse by, hvor der vil være fortællinger om udvalgte huse og de forskellige erhverv, der engang har været i byen.
Turens længde: ca. 1 time
Startsted: kirken i Gl. Tølløse
Turleder: Kjeld