Igen i år blev Tølløse en renere by.

For de godt 40 personer der mødte op for at samle affald i Tølløse by i dag, var det tydeligt, at eleverne fra byens 4 skoler havde været igennem det meste af byen i ugens løb. Eleverne havde gjort en flot stykke arbejde. Det betød at man i dag kunne samle affald ind på veje og gader i yderområderne af byen. Selv byskiltene blev vasket rene. Ud over indsamlingen i dag i Tølløse by, var der også indsamling i Nr. Eskilstrup og Bukkerup, medens Gl. Tølløse og Soderup samlede  tidligere på ugen.

En deltager blev så ivrig, at hun glemte tid og sted. Ringede kl. 14:30 og spurgte om vi var i No 1 endnu. Hun havde samlet 2 store sække med skrald ved  Sønderstrupvej og Super Brugsen. En  andet borger som ikke have mulighed for deltage i indsamlingen, sponsorede i stedet sodavand og øl til indsamlerne. SuperBrugsen i Tølløse gav igen i år kanelsnegle.

Indsamlingen i dag i Tølløse by fyldte 2 trailer godt op. Affaldet bliver i morgen afleveret på genbrugspladsen i Tølløse.

Fællesskab Tølløse og Tølløse lokalforum vil gerne takke alle som har bidraget med at samle affald i Tølløse og omegn i den fortløbende uge.

Flemming Sommer