Dobbeltkoncert: Preisler & Libak og Old Friends


Glæd dig til en dobbelt-koncert, hvor tidløse klassikere møder nye danske sange.
Det bliver et genhør med nogle af 60erne og 70ernes smukkeste sange, når Old Friends hylder Simon & Garfunkel. Old Friends består af Klaus Hjort Sørensen og Rasmus Solomon Lundsbjerg, kendt fra lokalområdet og bandet A Cloudy Cover. Med to stemmer og en akustisk guitar hylder de den legendariske duo og tager publikum med gennem udødelige klassikere som The Sound of Silence, Mrs. Robinson og The Boxer – krydret med små anekdoter undervejs.
Preisler & Libak er et nyt musikalsk samarbejde, der begyndte med en mail og emnelinjen: “Gi’r du en kop kaffe?” Kaffen blev drukket, musikken fundet frem, og siden har Christian Libak og Ulrik Preisler skabt deres eget lydunivers med udgangspunkt i Preislers dansksprogede sange fra de seneste 25 år. Med klaver, guitar, harmonika, saxofon og stærke melodier inviterer de publikum ind i et stemningsfuldt og personligt koncertunivers.
Det sker i Kulturhuset No1 i Tølløse fredag den 20. november kl. 19.30. Dørene åbner kl 18.30.
KØB BILLET – billetter 160 kroner + gebyr.
