Fællessang: Kom og syng med første dag i julemåneden
Så er der fællessang i Kulturhuset No1 igen – mandag den 1. december klokken 19.30. Alle er velkomne. Der synges sange fra Højskolesangbogen. Sidst var vi mere end 100, der sang sammen, da Rasmus Skov Borring spillede for. Det bliver også helt fantastisk denne gang – på den første dag i julemåneden
Kunstnerisk leder af Klassisk Efterår Teresemarie Lisiux vil spille for og præsentere aftenens sange.
Arrangementet varer halvanden times tid inkl. pause. Adgang er gratis.
