Holbæk Jazz Festival 2025 i Tølløse – tilkøb jazz-tapas-boks
Kom og hør Søren Baun Trio – en del af Holbæk Jazz Festival 2025. Koncerten er gratis, men tilmelding via billetto er nødvendig, så vi ved hvor mange der kommer. Du melder dig til her. Koncerten foregår i Kulturhuset No1 i Tølløse lørdag den 30. august kl. 13-15.
Nyd musikken med lækker jazz-tapas-boks
Og så kan du tilkøbe en Jazz-tapas-boks, som du kan nyde under koncerten. Findes både i en classic-udgave og som pescetar. Den bliver udleveret i baren på spillestedet, men skal forudbetales, så vi ved hvor mange vi skal have klar. Jazz-tapas-boksen koster 260 kr pr. Person. Bestilles senest søndag d.24 august. KØB den og læs alt om menuen her. Mulighed for at købe drikkevarer i baren på spillestedet.
Opløftende soulet jazz & groovy tangenter. Den danske pianist og sanger Søren Baun er svær at putte i en kasse. Han bevæger sig ubesværet fra jazzklassikere og brasil over egne soulede backbeat sange til personlige nyfortolkninger af pop- og soul evergreens. Med nærvær og imødekommenhed præsenterer han med sin tæt sammenspillede trio et alsidigt repertoire, som sætter gang i både krop, sind og smilemuskulatur. Søren Baun har som solist udgivet albums med BAUN, Acoustic Lounge og Baun On Beatles, og rækker ud til dem der hungrer efter varm, håndspillet og opløftende jazz.
Lyt til ham her: