Kom på tur med stigruppen: En oplevelse i by og i natur

Stigruppen arrangerer gåture i Tølløse og i omegn. Foreløbig har vi tre ture i kalenderen. Har du lyst til at være med – så mød ved No1 i Tølløse stationsby den 17. juni, 24. juni og 1. juli. Afgang er klokken 18.30. Adressen på No1 er Tølløsevej 1, 4340 Tølløse.

Ta’ blot gode sko på og bliv ført ud på egne, som du måske ikke kender – eller måske kender du dem – og kan bidrage med oplysninger om stederne. Og måske har du gået andre ture i nærheden.

Turene varer cirka 1 time – De begynder ved No 1 og ender samme sted. Der er ingen tilmelding.

Alle er velkommen.