Live-stream og smagning: Videnskaben bag øl
Kom til naturvidenskabeligt foredrag om videnskaben bag øl. Live-streamet direkte fra Aarhus Universitet til Kulturhuset No1 i Tølløse. Det sker tirsdag den 19. november kl. 19-21.30. Under foredraget får du serveret små smagsprøver på fem udvalgte øltyper. Du smager dem én efter én efterhånden som de gennemgås i foredraget.
Deltagelse i foredraget er gratis. Det er smagning også, MEN hvis du vil smage, skal du reservere en gratis billet her på billetto.
Foredragsholderne kommer fra Carlsbergs Laboratorium. For hos Carlsberg brygger de ikke kun øl – deres forskningslaboratorium har gennem årene også udviklet viden og nye teknikker som ikke kun har forbedret produktionen af øl, men som også har bidraget til forskning i bl.a. gær og klimatolerante planter. Læs mere.
Foredragsholderne er: leder af Carlsberg Laboratorium, Birgitte Skadhauge og brygmester Erik Lund ved Carlsberg Laboratorium.
Tid: Tirsdag den 19. november, 19:00 – 21:30 (NB! Bemærk forlænget pga. smagsprøver)
Sprog: dansk
Entré: 0 kr.