Mandagsture genoptages – 3 ture i juni
Det er nu blevet muligt at genoptage Stigruppens mandagsvandringer.
Alle ture starter kl. 18.30
Bemærk at startsted kan skifte fra gang til gang.
Stigruppen følger nøje myndighedernes retningslinjer.
Vi må samles max 50 personer – derfor gælder der et “først til mølle” princip på nedenstående ture i juni måned.
Derudover:
Hold 1-2 meters afstand
Undgå kram og håndtryk
Bliv hjemme hvis du er syg
Vask hænder/brug håndsprit
Vis hensyn
Stigruppen glæder sig til at genoptage mandagsvandringerne og opfordrer alle til, at bidrage til, at turene kan føles trygge for alle. Vi glæder os til at se jer!
Mandag den 15. juni
Fra No. 1 til Soderup
Vi går langs banen til Tølløse Fælled/bypark. Derfra gennem Dalstrøget og frem til Soderup Kirke. Vi går retur ad Bukkerupvej og Gammel Høbjergvej. På Jernbanevej kommer vi forbi Mejeriet Langholm, Tølløse Ost Engros og Cl. Svendsen.
Turens længde: 1 1/2 time
Startsted: No. 1
Turleder: Terkel
Mandag den 22. juni
Besættelsestiden i Tølløse (1940-1945)
På turen rundt i Tølløse by vil der blive fortalt historier om, hvordan besættelsesmagten prægede byen.
Turens længde: 1 time
Startsted: No. 1
Turleder: Kjeld
Mandag den 29. juni
Tur i Åstrup skov
Vi mødes på parkeringspladsen ved Åstrup Kloster og går derfra en tur i Åstrup skov.
Turens længde: 1 time
Startsted: Åstrup Kloster
Turleder: Anni
OBS: der er fælleskørsel fra No. 1 kl 18.15