Forfattermøde med Lotte Kirkeby
Så er det tid til det først arrangement efter corona nedlukning af No1. Starten går med en spændende forfatteraften. Denne gang er det Lotte Kirkeby, der kommer og fortæller om sin roman ”De nærmeste” Det er Holbæk Bibliotek, der står for arrangementet i samarbejde med Fællesskab Tølløse. Det finder sted torsdag den 10. september kl. 19.30
Lotte Kirkeby debuterede i 2016 med novellesamlingen ”Jubilæum”. ”De nærmeste” (2019) er hendes første roman.
Billet à 30 kr. på Biblioteket eller via Bibliotekets hjemmeside KØB billet 30 kroner
I romanen møder vi tre søskende i deres barndomshjem efter forældrenes død. De skal opløse hjemmet og dele sorgen over tabet af forældrene. Men som i de fleste familier er der spændinger, hemmeligheder og roller, som hverken er nemme at affinde sig med eller at forlade. ”De nærmeste” er en fortælling om at stå midt i livet, om at se sine forældre blive gamle og sine børn vokse til og om at være den, der står alene tilbage.
Lotte Kirkeby var nomineret til DR Roman-prisen 2020.