Udlejning

 

UDLEJNING

 

Huset kan lejes til:

Private fester og sammenkomster samt foreningsarrangementer, møder, kurser, konferencer, foredrag og musikarrangementer.

Huset kan IKKE lejes til:

Skoleafslutningsfester o.lign., ungdomsfester uden voksen deltagelse og ansvar. Huset kan ligeledes IKKE lejes til arrangementer torsdage,  24., 25., 31. december og  1. januar

Hvem kan leje:

Alle aktive medlemmer af Fællesskab Tølløse, der på booking tidspunktet:

– er over 18 år (udlejer kan kræve forevisning af gyldig ID som led i godkendelsesbehandlingen af bookingen)

– er bosiddende i lokalområdet (radius 15 km fra Tølløse) og

– har været aktivt medlem af Fællesskab Tølløse i mindst 4 måneder.

Opfylder du ikke disse krav, kan du skrive en mail til udlejning@faellesskabtollose.dk og ansøge om at leje huset. I mailen skal du skrive dit navn, adresse, telefonnummer, email, alder, hvad lokalet skal anvendes til, antal forventede deltagere og din tilknytning til lokalområdet.

Er du ikke allerede medlem, så meld dig ind.

 

Bliver du nødt til at afbestille:

Afbestilling af lejemål skal ske skriftligt til udlejning@faellesskabtollose.dk. Ved afbestilling mindre end 14 dage før lejedatoen betaler lejer fuld leje. Ved afbestilling mindre end 30 dage før lejedatoen betaler lejer ½ leje. Depositum tilbagebetales.

Faciliteter:

Der er plads til 80 personer ved opdækkede borde i festlokalet.
Der er plads til 120 personer med stoleopsætning uden borde i festlokalet.
Der er plads til 10 personer i mødelokalet.
Der må maks. opholde sig 150 personer i No1 samtidigt.

Lejemålet omfatter lokaler inkl. borde og stole.

Der er to toiletter i kælderen og et handicaptoilet på stueetagen.

Der er køkken med 3 induktionskogeplader og 2 indbygningsovne samt kaffemaskine. Køkkenet er først og fremmest beregnet til anretning og opvarmning. Herudover er der industriopvaskemaskine. Der er skabe med service samt køleskabe der er placeret på udlejningsgangen ved siden af handicaptoilettet. Fryseskab er i rummet med ekstra glas i kælderen

Service er inkluderet i lejemålet.

Duge, viskestykker, karklude, bagepapir, stanniol, fryseposer, toiletpapir mm. skal medbringes af lejer.

Lydanlæg kan lånes og herudover kan råhvide duge lejes for kr. 50,- pr. stk.

Priser og lejeintervaller:

Bemærk! – du kan kun leje i de fastlagte intervaller

Korte weekender:
Fredag kl. 14.00 – lørdag kl. 08.00 kr. 2.000 + depositum
Lørdag kl. 10.00 – søndag kl. 8.00 kr. 2.500 + depositum
Søndag kl. 10.00 – mandag kl. 8.00 kr. 2.000 + depositum

Lange weekender:
Fredag kl. 14.00 – søndag kl. 08.00 kr. 3.300 + depositum
Fredag kl. 17.00 – søndag kl. 17.00 kr. 3.700 + depositum
Lørdag kl. 10.00 – mandag kl. 10.00 kr. 3.700 + depositum

Hverdage:
Hverdage (kun mandage, tirsdage og onsdage) kr. 150,- pr. time i fastlagte intervaller.

Depositum er kr. 1.000. Tilbagebetales ved fejlfri aflevering. Udlejers frist for indsigelser for mangler/skader er 1 uge fra aflevering og for tilbagebetaling af depositum 14 dage fra aflevering.

Bookning og betaling:

Nu er du snart klar til at booke men bemærk:

  • Vejledning til bookingen står øverst på kalenderen, som du kommer til ved at klikke på knappen nedenfor
  • Din booking er ikke registreret, før du har gennemført betaling
  • Når du booker, accepterer du samtidig, at du har læst og accepterer “Ordensregler”, “Vejledning til dig der har booket No1” og “Foranstaltninger ved brug af No1”
  • Inden lejemålets begyndelse udleveres kode til bagdøren.
Book lokale nu

 

Kontakt:

Brit Eriksen
mail: udlejning@faellesskabtollose.dk

Tlf.  24 78 13 20 (efter 17)