Tølløse Fælled åbning: Se billederne

Lørdag åbnede Tølløse Fælled helt officielt. Det skete med taler, live-musik af Finn Irs og et lille glas boble til alle fremmødte.

Ca 100 borgere var mødt frem til indvielsen af Tølløses nye grønne område mellem Kvarmløsevej og jernbanen. Formålet var at sige tak til de mange frivillige og sponsorer, der har bakket op bag projektet, som har været undervejs i mere end 40 år.

Se listen over alle sponsorer og bidragsydere her.

Talerne var:

Jesper Knudsen, Fællesskab Tølløse.

Lars Quist, formand for Projektudvalget for Udvikling af Lokalområderne i Holbæk Kommune. Projektudvalget er med en halv million kroner i støtte, den største bidragyder til Tølløse Fælled.

Ole Hansen, formand for Kulturudvalget, Holbæk Kommune

Flemming Sommer, formand for Lokalforum Tølløse og

Jens Algot, formand for Fællesskab Tølløse.

Det er en stor begivenhed, når en by kan åbne en ny park. Og den blev også besunget af Tølløses troubadour Finn Irs, der åbnede indvielsen med sin iørefaldende musik.

Og så blev indvielsen jo efterfulgt af en yderst vellykket premiere for Tølløse Festivalen på dennes nye hjemmebane – Tølløse Fælled.

Se flere billeder fra indvielsen af Tølløse Fælled her.