80`er-fest i No1- the Formænd spiller live
Så er der 80`er-fest og -spisning i No1. Det sker fredag den 29. september.
Først serverer vi lækker 3-retters 80`er menu – lavet af Sejergaardsskolens kok Kasper Henriksen.
Og så spiller “The Formænd” med Eva Hede i front op til et par timers kodyl dans. Du får rørt både fødder og stemmebånd, når bandet fyrer den af med blærede danske 80’er-hits som Si’ du ka’ li’ mig, Elsk mig i nat, Ud under åben himmel, Kom tilbage nu – og mange, mange flere. Det bliver en totalt fjong aften med den fedeste musik, bred ymer og soja i rullen!
Menuen er:
Forret: Rejecocktail Serveret med brød & smør
Hovedret: Helstegt oksefilet m/ glaseret perleløg Dampet spidskål – stegte rødder & Kartoffelterrine Sauce bearnaise.
Dessert: Citronfromage med havreknas & chokolade
Vi åbner dørene kl. 18.00. Der er velkomst og spisning 18.30 Og fra 21.30 og 2 timer frem er dansegulvet åbent.
Vil du med til festen, skal du købe billet i god tid. Pris for mad og musik er beskedne 200 kr.