Giv en hånd – OPDATERET program
Torsdag den 15. marts 2018 inviterer PULS-linjen på Tølløse Slots Efterskole til loppemarked, Cafe, lotteri og fællesspisning med taler fra bl.a. Holbæk Kommunes borgmester Christina Krzyrosiak Hansen, Emrah Tuncer medlem af kommunalbestyrelsen for de radikale og Lul som er bydelsmor i Holbæk Kommune.
Alt overskud går til Dansk Flygtningehjælp.
Arrangementet bliver skudt af i Tølløses Kulturhus No1 – Tølløsevej 1, 4340 Tølløse.
Dagen kommer til at foregå på følgende måde:
Kl. 15:00-17:00
- Loppemarked
- Café hvor der vil være mulighed for at købe hjemmelavet kage fra slottet og SuperBrugsen. Derudover vil der være kaffe, te og saftevand til at slukke tørsten.
- Lotteri med fede præmier sponsoreret af byens butikker
- Livemusik fra vores nabo-efterskole, Sejersgaarden, der vil stille op med 3 bands
- Akustisk band
- Jazz bandet
- Magnus og co.
- Udover det, så vil der være stillesiddende kreative aktiviteter for alle børn, som for eksempel tegning og perleplader.
Kl. 17:00-17:30
- Vil der være endnu et musikindslag igen fra vores nabo-efterskole, Sejergaardens Musikefterskole.
Kl. 17:00-20:00
- Fællesspisning: Børn under 6 år: Gratis, Børn fra 6-14 år: 30 kroner, Voksne: 45 kroner. Prisen for mad er 10 kr. højere end vores normale pris, da de 10 kr. går til Dansk Flygtningehjælp.
- Under fællesspisningen vil der blive faciliteret en samtalesalon, der kredser om emnet Giv en hånd, med fokus på flygtninge. I den anledning kommer Holbæks borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen, Emrah Tuncer, som sidder i Holbæks integrationsråd og Lul, som er bydelsmor i Holbæk kommune.
Dit bidrag gør en kæmpe forskel.
Giv en hånd.